spacer.png, 0 kB
Eventyrterapi

Siden tidernes morgen har mennesker samlet sig og fortalt eventyr. Man kan ved at tolke og associere på folkeeventyr finde nøgler til psykens låste døre. Eventyr er universelle formidlere af livsvisdom for voksne.
I eventyrerne læser vi om menneskelige relationer på det ydre og det indre plan. En rejse i og med et eventyr har 3 destinationer: hjem – ude – hjem, eller set udviklingspsykologisk 3 faser: barndom – pubertet – voksen. De gamle kendte folkeeventyr beskriver mangeartede personligheds- og udviklingsrejser, som for eksempel helterejsen eller datterens udvikling fra barn til voksen.

Eventyrs symbolsprog er modsat det logiske sprog, i stand til at hjælpe os med at forstå det følelsesmæssige og fantastiske.

Psykens grundmønstre afspejles i eventyr. Eventyr handler om at udtrykke selvet, og i handlingens forløb beskrives stadier på vejen til selvet. Stadierne man stopper op ved og arbejder med er skyggen, personens modsatkønnethed - anima og animus - og visdommen.
Ved at arbejde med eventyr kan man skærpe forståelsen for sig selv og andre og få kontakt med dybtliggende indre følelser. Processen i den personlige udvikling foregår i den enkelte, eventyrene afspejler typiske faser i processen.

Eventyr rummer en ubalance og konflikter, i eventyrerne modnes aktørerne ved at gennemleve kriser og konflikter. Overført til dybdepsykologi vil selvet blive sat i fokus; og fortolkning af et givet eventyr vil anvise handlinger og den proces, der får mennesker til at træde ud deres skyggetilværelse og finde sig selv og blive en hel person.

Ved at analysere et personligt valgt eventyr kan man få indsigt i et værdisystem, der fortæller om forskellige måder at forholde sig til tilværelsen på. Eventyr har en begyndelse, handling, klimaks og løsning. At høre, læse, fortælle og arbejde med et for dig betydningsfuldt eventyr vil være bevidstheds skabende. Tolkning og analysering af dit personlige eventyrs delelementer og helhed vil danne grundlag for den terapeutiske samtale.


 
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
   
free joomla templates Joomla tutorials joomla themes