spacer.png, 0 kB
Psykoterapi

Psykoterapi betyder behandling af psykiske og legemlige sygdomme med psykologiske metoder, f.eks. med samtaleterapi, gruppeterapi, drømmeanalyse eller legeterapi.
 
Formålet med at gå i psykoterapi har trods forskellige årsager, som udgangspunkt Image et ønske om at arbejde med sig selv og fremme en personlig udvikling. Det kan være mennesker, som ønsker indsigt i deres følelsesmæssige reaktioner i forhold til sig selv og andre, eller personer som vil leve et mere levende og autentisk liv, uden alt for mange bindinger til f.eks. forældre eller tidligere partnere.
Andre kommer fordi de har brug for sorg- eller kriseterapi. Det er mennesker, der har været ude for oplevelser i deres liv - som barn eller voksen - som på forskellige måder gør deres liv her og nu besværligt og tungt, fordi de har været eller er i et sygdomsforløb, de er i sorg på grund af dødsfald i familien eller omgangskredsen eller de har været ude for en ulykke eller et overgreb, emner og oplevelser de har brug for at bearbejde.
Og så er der nogle, der vælger at komme hos en psykoterapeut, fordi deres parforhold er gået i hårdknude eller deres familie har vanskeligheder på grund af problemer hos eller med et barn. Det kan dreje sig om arbejdsløshed, misbrugs- eller seksuelle problemer.
Uanset hvad årsagen er, kan det at gå i terapi hjælpe en person med at blive bedre til at udtrykke sin mening.
 
Terapi kan hjælpe med at få mod til at tage ansvar og finde nye og andre måder at handle på, hvilket fører til et gladere og mere tilfredsstillende liv. Terapien stiler mod at skabe et helstøbt menneske.
Forudsætningen er blot, at den der søger hjælp, er indstillet på at arbejde med sine problemer. Psykoterapeuten er en hjælper - han eller hun kan ikke tage problemerne væk fra folk.

Det første møde er en uforpligtende samtale, hvor vi finder ud af, om vi kan etablere et tillidsfuldt, frugt-bart og udbytterigt samarbejde. Bliver resultatet positivt, laver vi en aftale om indhold og tidsforløb.
Aftalen kan ændres hen ad vejen. I princippet kan man gå i terapi i årevis, men der er mange muligheder for at arbejde med et konkret problem på kortere tid. Jeg lægger evaluering ind i forløbet, derved får begge parter mulighed for at sige noget om, hvordan det går.

Du har forskellige valgmuligheder
hvis du vælger at gå i terapi hos mig har du flere forskellige valgmuligheder. Samtalen er den grundlæggende metode. Alt efter hvad der er relevant i din situation, eller hvad du har lyst til, vil andre metoder blive inddraget. Der kan blive tale om:

•    Sandlegsterapi
•    Drømmeanalyse
•    Eventyrterapi

Terapien tager udgangspunkt i dine tanker og følelser, i aktuelle og tidligere oplevelser og problemer, i drømme og fantasier.

Terapi for børn:
”Vil du se min beretning?” spurgte en stolt dreng mig, efter at han havde lavet sit sandbillede. Når jeg har børn i terapi, bruger jeg Sandleg som metode.
Børn har en anden tilgang til terapi, Sandleg er virkelig godt til mange børn. Her er et medie der umiddelbart taler til dem. Børn har en ukompliceret og let adgang til deres indre billeder og fantasier. De leger og i legen, fortæller de samtidig deres historie. De får lov til at bruge deres fantasi og indre billeder, uden ord og gennem legen fortæller de på godt og ondt om deres verden. De bliver fri for igen og igen at skulle prøve at sætte ord på og forklare deres følelser. Det er ikke rimeligt, vi forlanger at børn og unge mennesker skal kunne formulere og udtrykke deres smertefulde erfaringer og oplevelser.

Børn vælger ikke selv at gå i terapi, det er deres voksne omsorgspersoner, som oftest forældrene, der træffer beslutningen. Det sker også at pædagoger, lærere, sagsbehandlere eller rådgivere fra for eksempel Præmaturforeningen eller Adaption og Samfund henviser til sandlegsterapi.
Det første møde foregår oftest i mine lokaler, hvor de involverede parter er til stede. Alle hører hvad der bliver sagt og får mulighed for at komme med deres version af årsagen til besøget hos mig. Det er vigtigt at barnet også kender aftalen, herved undgås utryghed eller angst for skjulte dagsordner.
 
Ser du tegn på et barn mistrives kan Sandleg hjælpe. Symptomer på at børn ikke trives kan være: indadvendthed, tristhed, aggressivitet, indlæringsvanskeligheder, frygt, ubegrundet eller pludselig opstået angst, tilknytningsvanskeligheder, mistillid og urolig adfærd. Image
Sandleg kan skabe ro og orden, hvor uorden og kaos hersker, for eksempel hos børn med et overbelastet nervesystem, der fører til en aggressiv og destruktiv adfærd. Sandleg kan vende mistrivsel på grund af utryghed, indadvendthed og tabt livsmod til tryghed, trivsel og velvære.
 
I Sandleg får børn mulighed for at bearbejde:
•    Problemer i familien f. ex. en skilsmisse
•    Sorg
•    Misbrugsforhold
•    Adoptivbørns følelser af svigt og deres søgen efter identitet og tilhørsforhold
•    Angst og traumer hos flygtningebørn
•    En skrøbelig psyke på grund af for tidlig fødsel
•    Pludselig ændret adfærd
•    Skole- og kammeratskabs problemer
•    Passivitet og ekstrem tilpasningsevne
•    Fysiske symptomer, som lægen ikke kan finde årsagen til

Det er min erfaring at børn gerne vil bruge Sandleg. Børn har let adgang til indre billeder og til at udtrykke sig gennem leg. De arbejder på hver deres måde. Nogle er helt stille, andre snakker i et væk, atter andre inddrager mig som en aktiv medspiller.
Børn er ofte i gennem et forløb med meget vand, afgrænsning eller opdeling, måske golde døde felter, kaos eller krig til ro og harmoni.


 
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
   
free joomla templates Joomla tutorials joomla themes